Rag a
Her kan du følge ragdoll killingens udvikling uge for uge fra dens fødsel til den flytter ind hos sin nye famlie og lejlighedsvist derefter, når vi får nyheder fra dem.
Her kan du se Florians udstillingsresultater.
11 mdr |
Den 8. maj deltog Florian på Racekattens udstilling i Hvidovre. Han fik sit 3. CAP og fik dermed sin første titel som Premier. Samtidig blev han valgt til "Mis Hvidovre" som publikums favorit. Han ser vældig tilfreds ud ved siden af sin store pokal og kokarde. Til lykke til Florian og Cecilie og tak for det fine billede.
|
![]() |
8 mdr. |
Florian er blevet en flot ung herre, der har sin egen Facebook-profil, hvor man kan følge hans hverdag. |
![]() |
6 mdr |
Florian i julehumør december 2015 |
![]() |
5 mdr. |
Florian var på udstillingen i Middelfart i november 2015 forbi Kattefotografen og få taget denne billedserie. Tak til Cecilie for at dele dem med os.
|
|
14 uger |
|
13 uger |
|
12 uger |
Så rundede Florian de 2000 g. Han er 52 g foran Fabian og 93 g foran Finnian. Han er en sjov dreng, der veksler mellem vild aktivitet med de andre killinger for derefter at trække sig tilbage til et roligt sted og sove, sove, sove rigtigt længe og helst alene.
|
|
11 uger |
Florian vejer i denne uge 1809 g. Han var så sjov i dag under fotograferingen. Ikke om han ville være på den lyserøde prinsesseseng. Han blev ved med at hoppe ned, så til sidst fik han taget sine billeder liggende på gulvet foran, når han nu ikke gad sådan noget tøsepjat.
|
|
10 uger |
Florian vejer nu 1554 g. |
|
9 uger |
Florian vejer i denne uge 1413 g. Han og Finnian har i denne uge fået tilnavnet toiletpapirsterroristerne, da det lykkes dem gang på gang at se deres snit til at rulle flere meter toiletpapir ud på gulvet i badeværelset.
|
|
8 uger |
Florian vejer i denne uge 1170 g og er stadig den største i kuldet. Han er kuldets sovetryne. Han finder ofte en krog for sig selv og ligger og snuer, mens de andre suser omkring ørerne på ham. Han er en dejlig afslappet dreng, der også gerne vil nusse.
|
|
7 uger |
Florian vejer nu 951 g. Selv om han er den mere forsigtige type, har han i denne uge vovet sig ud af kravlegården og færdes nu over hele vores stue. Den nye yndlingslegeplads er nede i kurven med kattelegetøj, som er blevet væltet i forsøgene på at nå drillepindene. Det er så hyggeligt at lege med tingene eller sove i en bunke søskende dernede.
|
|
6 uger |
Florian vejer i denne uge 809 g, så brormand Finnian har overhalet ham som den største med sølle 2 g. Florian er dejlig, rolig dreng og kuldets syvsover. Ofte finder man ham sovende, mens de andre killinger tonser rundt omkring ham i kravlegården.
|
|
5 uger |
Florian vejer i denne uge 584 og er stadig kuldets største. Han er meget glad for at lege i knitretunnelen med Finnian. Lydene og snorene er meget spændende. Han er så sød med sine små lysebrune "sokker".
|
|
4 uger |
Florian vejer i denne uge 475 g og er stadig den største i kuldet. Han er en virkelig social dreng, der især nu, hvor han er kommet i kravlegården, kravler rundt på os, når vi er i nærheden af ham. I dag var han meget ivrig efter at hjælpe med fotograferingen. Remmen til kameraet skulle i hvert tilfælde undersøges nøje og bides og trækkes i.
|
|
3 uger |
Florian vejer i denne uge 396 g. Til trods for at han er kuldets største, er han ret forsigtig af sig, men såååå sød med sin små lysebrune sokker.
|
|
2 uger |
Florian er kuldets største dreng og vejer nu 313 g. Han er en skøn basse og så sød med sin lille brune næse. Han er blevet ret god til at holde sit hoved og kigger nysgerrigt op på os, når vi snakker i nærheden af fødekassen. På det nederste billede ligger han og snuer oven på søster Felucca.
|
|
1 uge |
Florian er kuldets basse. Han vejer allerede 218 g. Vi tror, at han er seal colourpoint.
|
|
Ved fødslen |
Florian vejede 112 g ved fødslen og er kuldets største.
|
|