Velkommen til vores lille familieopdræt af katteracen ragdoll. Vores ragdoll katte er en del af vores familie og lever sammen med os og bliver behandlet med kærlighed og respekt. Vi lægger vægt på at opdrætte sunde, racetypiske og velsocialiserede ragdoll killinger. Gå på opdagelse på vores side og oplev vores passion for ragdoll racen. Du er også velkommen til at besøge os i Silkeborg.

Vi har pr. 17. februar 2026 tilladelse til erhvervsmæssigt hold af kat i form af katteopdræt fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det betyder, at vores faciliteter lever op til gældende regler om bl.a. hygiejne og dyrevelfærd og løbende kontrolleres af myndighederne, lige som vi er forpligtede til årlige dyrlægebesøg fra vores egen dyrlæge fra Silkeborg Dyrehospital. Se besøgsrapporten.

Kære interesserede killingekøbere,
Vi får utroligt mange henvendelser omkring killinger, men alle vores killinger har nu fundet deres nye hjem. Efter 4 kuld i efteråret holder vi nu en pause. Vi vil allertidligst få killinger til sommer, så vi lukker derfor ned for besøg for en periode og vil kun sporadisk svare på henvendelser om killinger. Vi håber på jeres forståelse.
Vi ønsker alle vores besøgende her på siden og vores killingekøbere en rigtig glædelig jul. Må I få nogle skønne juledage med jeres missebørn fyldt med hygge og glæde.

Vi har her i efteråret flere voksne, som ikke længere skal indgå i vores avlsprogram. Derfor søger vi familier, som ønsker at give en voksen ragdoll et dejligt liv som kælekat. Læs mere om de voksne avlskatte, som vi søger gode hjem til
Årets første kuld hos DK Rags of Silk blev født den 17. august 2025. Her fik Marbella og Faramir 4 små uldtotter, og så gjorde Umbria og Magnum dem kunsten efter den 18. august 2025, hvor 6 skønne små blev født. Begge mødre og alle killinger har det godt. Der bliver liv og glade dage i huset om nogle uger efter en lang periode uden killinger. Vi har en del henvendelser, men du er velkommen til at kontakte os via kontaktsiden, hvis du er interesseret i én af vores ragdollkillinger. Vi modtager dog først besøg efter uge 39, hvor killingerne er en månedstid gamle.
