Random header banner 1 Random header banner 2 Random header banner 3 Random header banner 4 Random header banner 5

Joy 

Vores dejlige blå tortie ragdoll pige 

Vores lille norske prinsesse er født den 14. oktober 2014 hos (N) RagLuceritos . Hun er blå tortie bicolour ragdoll (Rag g 03). Vi takker hendes opdrætter Kjersti Eliassen for den fantastiske chance det er at få denne smukke pige ind i vores avlsarbejde. Joy er testet fri for HCM og PKD.

Joy er en utrolig social og kærlig ragdoll pige. Hun elsker at være i nærheden af os og har især kastet sin kærlighed på Jesper. Hos ham kan hun ikke få nus nok, og hun elsker at sove hos ham om natten. Hun elsker også vores yngste datter Matilda, som har givet hende kælenavnet Mullegullen. Ingen ved, hvor det kommer fra, men de to har særligt bånd. Joy er mere knyttet til os mennesker i hustanden end til de andre katte. Joy er en ret doven kat, som har en evne til at falde om på gulvet og se fuldstændig udmattet ud. Joy elsker at komme med på udstilling og vise sig frem. Hun nyder opmærksomheden i fulde drag og charmer sig ind på dommerne. Det er ren fornøjelse at have hende med.