Random header banner 1 Random header banner 2 Random header banner 3 Random header banner 4 Random header banner 5

Vælg kvalitetsfoder til din ragdoll kat

Det vigtigste du kan gøre for at holde din ragdoll kat sund og rask er at give den kvalitetsfoder i hverdagen. En kat er kødspiser, og katte af ragdollens størrelse har brug for et kvalitetsfoder for at trives og for, at deres pels bevarer glans og struktur.

 

Foder til den voksne Ragdoll kat

 Brug primært tørfoder og check, at det foder, du vælger, lever op til følgende kriterier:

 

  1. Foderet har kød som første ingrediens, så det er det, der er mest af i produktet. 
  2. A-vitamin indholdet skal være på minimum 18000ie. Hvis det er tilfældet, får katten også nok af de øvrige nødvendige vitaminer, da de i foderet følger A-vitamin indholdet forholdsvis. 
  3. Foretræk kornfrit, da korn kan forårsage allergi ved længere tids brug. Allergien viser sig ofte som kløe ved ørene og omkring halen.

 

Som voksenfoder anvender vi f.eks.  Kingsmoor Adult stor race Pure Kat,   Purizon i forskellige varianter og Royal Canin Maine Coon foder. Det er vigtigt at foderpillerne har en god størrelse. Vores Ragdolls elsker de store knasende foderpiller fra Kingsmoor og til Maine Coon. Royal Canin har lavet et foder til Ragdolls, men vi bruger det ikke, da pillerne er meget små og det indeholder hvede. 

 

Foder til din Ragdoll killing

Vælg kvalitetsfoder, der passer til killingens alder og vægt. Vi fodrer de helt små killinger op med  Royal Canin mother and babycat . Den fås også som fuldkostvådfoder , hvilket vi ofte anvender, når killingerne skal afvænnes og lære at spise. Fra killingen er ca. 4 mdr. til ca. 1 år bruger vi forskellige typer af killingenfoder bl.a.  Kingmoor Killing Pure Kat , Purizon kitten ,   Royal Canin Kitten  og Royal Canine Kitten Maine Coon . En gang imellem blander vi tørfoderet med god torskerogn (min 79% torskerogn, må ikke indeholde sukker) eller tun i vand (uden vandet) eller kogt kylling eller fisk.

Når du køber killing hos DK Rags of Silk får du en grundig fodervejledning med dig hjem og en madpakke til din killing samt foderprøver, så du behøver ikke købe en masse på forhånd. 

Husk at du ved foderskifte, skal gøre det gradvist, da katten ellers kan få rigtig dårlig mave. Bland det gamle og det nye foder, hvor de starter med at putte en lille andel af det nye foder i blandingen og gradvist over en uge eller to forøger andelen af det nye foder i blandingen. 

Der er mange meninger om foder. Du kan finde bedre foder end det, vi her anbefaler, hvis du er klar til at betale en højere pris. Vi forsøger her at pege på foder, hvor kvalitet/prisforholdet er fornuftigt.  Vores anbefalinger står for vores egen regning er resultatet af vores erfaringer med sunde og raske katte. Spørg altid din dyrlæge til råds, hvis du er i tvivl, om din kat får det rigtige foder.