Velkommen til vores lille familieopdræt af katteracen ragdoll. Vores ragdoll katte er en del af vores familie og lever sammen med os og bliver behandlet med kærlighed og respekt. Vi lægger vægt på at opdrætte sunde, racetypiske og velsocialiserede ragdoll killinger. Gå på opdagelse på vores side og oplev vores passion for ragdoll racen. Du er også velkommen til at besøge os i Silkeborg.

Magnolia har fundet sit forever home som kælekat og flytter omkring den 1. april 2017 til Line i Skanderborg, hvor hun bliver bofælle med en dejlig Maine Coon. Tusind tak til alle jer, der har vist interesse for hende. Det er så dejligt, at så mange har interesse i at give vores voksne ragdolls et nyt hjem, når de ikke længere skal indgå i avlen.
Magnolia er vores skønne tortie ragdoll pige. Hun er født den 4. juni 2012. Efter at have fået 3 dejlige kuld hos os, søger vi nu en ny familie, hvor hun kan få et dejligt liv som kælekat. Læs mere om Magnolia og se flere billeder.
I dag har vi fået den fantastiske nyhed, at vi har hele 3 katte på Ragdollklubben Danmarks Topkatteliste for 2016. Vi er superstolte og glade.
Nr. 4 fertile hanner IC (N) RagLuceritos Our Image of Heartbreaker
Nr. 2 fertile hunner IC S*Gunbertus Mylitta LovesU
Nr. 4 fertile hunner IC DK Seierø's Brownie's
Joy og Bonifacys killinger er nu 13 uger og helt uimodståelige.

I denne weekend har vi været på Jyraks katteudstilling i Hørning. Lørdag var en ganske særlig udstillingsdag, da vi for første gang i lang tid kunne deltage i et Ragdoll Breed BIS på dansk jord. Et breed BIS er en specialudstilling for én race, hvor kun katte af denne race konkurrerer mod hinanden. For at få lov at lave et Ragdoll Breed BIS skal der tilmeldes 50 ragdolls og 50 andre katte i kategori 1 dvs. persere, exotic, hellig birmaer eller tyrkisk van. Det var helt fantastisk at se så mange smukke ragdolls og deres glade og spændte ejere samlet. For DK Rags of Silk blev det en fantastisk udstillingsdag med resultater, som vi er meget stolte af:
DK Rags of Silk Han Hamara blev EX3 ud af 4 seal bicolour ungdyr, men det er ingen skam at blive nr. 3, når nr. 1 og 2 er DK Jaquet Gaia og Afrodite
DK Rags of Silk India Inaya fik EX1 og BIV (Best I Variant) et helt uventet fint resultat. Inaya nyder at være med på udstilling og charmede med dommer Yan Rocha-Folch
IC DK Seierø's Brownie's fik CAGCIB og BIV
IC S*Gunbertus Mylitta LovesU fik CAGCIB
IC (N) RagLuceritos Our Image of Heartbreaker blev CAGCIB, NOM, BIS og BOB4!!!! Vi er superstolte af vores dejlige dreng.
Billederne herunder viser de glade vindere af Ragdoll Breed BIS og Heartbreaker på scenen til BIS og BOB. Tak for lån af billederne til Karen Jaquet og tak for de meget flotte præmier til Ragdollklubben Danmark.
