Velkommen til vores lille familieopdræt af katteracen ragdoll. Vores ragdoll katte er en del af vores familie og lever sammen med os og bliver behandlet med kærlighed og respekt. Vi lægger vægt på at opdrætte sunde, racetypiske og velsocialiserede ragdoll killinger. Gå på opdagelse på vores side og oplev vores passion for ragdoll racen. Du er også velkommen til at besøge os i Silkeborg.

Alix og Nougat klarede sig fint til udstillingen i Vissenbjerg i dag. Alix fik sit CAGCIB certifikat og Nougat EX1.
I denne weekend er vi at finde på udstillingen i Vissenbjerg med Alix og Nougat. Der vil være mulighed for at se mange forskellige ragdolls og høre mere om racen, og det at være på katteudstilling. Vi er spændte på , hvad dommerne siger til vores katte og glæder os til at se alle ragdollvennerne på udstillingen.
Bombyx kuldet er nu 12 uger gamle og skaber liv og glade dage i hele huset godt assisteret af Nougat. I denne uge har de få et ormekur for anden gang over tre dage. Det hader de af godt hjerte, så de har ikke været så begejstrede for os de seneste dage. De frygter, at vi hver gang, vi samler dem op, giver dem det grimme hvide stads i munden.
Ragdoll killingerne fra Bombyx kuldet er nu 10 uger gamle. De boltrer sig nu i hele huset, så det er med at se efter, hvor man sætter fødderne. Nougat er efter 3-4 dage faldet fuldstændig til, så han og Alix er med i legen. Det gå r med 120 km i timen gennem stue og gang. Vi har i denne uge taget den endelige beslutning i forhold til pigerne, hvor Baila bliver hjemme i katteriet og Belleza flytter hjem til Gry og hendes familie i Hammel. Valget har været utroligt svært, da begge piger har kvaliteter i forhold til bå de avl og udstilling, men nu er valget truffet, og tiden må vise, hvad dommerne siger til vores lille prinsesse Baila.
Baila og Nougat - vores små blå colorpoint ragdolls