Velkommen til vores lille familieopdræt af katteracen ragdoll. Vores ragdoll katte er en del af vores familie og lever sammen med os og bliver behandlet med kærlighed og respekt. Vi lægger vægt på at opdrætte sunde, racetypiske og velsocialiserede ragdoll killinger. Gå på opdagelse på vores side og oplev vores passion for ragdoll racen. Du er også velkommen til at besøge os i Silkeborg.

| Vi får ikke flere killinger før i sommeren 2026 | 12 Jan 2026 |
|
Kære interesserede killingekøbere, Vi får utroligt mange henvendelser omkring killinger, men alle vores killinger har nu fundet deres nye hjem. Efter 4 kuld i efteråret holder vi nu en pause. Vi vil allertidligst få killinger til sommer, så vi lukker derfor ned for besøg for en periode og vil kun sporadisk svare på henvendelser om killinger. Vi håber på jeres forståelse. |
|
| Glædelig jul | 20 Dec 2025 |
|
Vi ønsker alle vores besøgende her på siden og vores killingekøbere en rigtig glædelig jul. Må I få nogle skønne juledage med jeres missebørn fyldt med hygge og glæde.
|
|
| Voksne ragdolls søger nyt hjem | 13 Oct 2025 |
|
Vi har her i efteråret flere voksne, som ikke længere skal indgå i vores avlsprogram. Derfor søger vi familier, som ønsker at give en voksen ragdoll et dejligt liv som kælekat. Læs mere om de voksne avlskatte, som vi søger gode hjem til |
|
| Så har vi endelig killinger igen | 26 Aug 2025 |
|
Årets første kuld hos DK Rags of Silk blev født den 17. august 2025. Her fik Marbella og Faramir 4 små uldtotter, og så gjorde Umbria og Magnum dem kunsten efter den 18. august 2025, hvor 6 skønne små blev født. Begge mødre og alle killinger har det godt. Der bliver liv og glade dage i huset om nogle uger efter en lang periode uden killinger. Vi har en del henvendelser, men du er velkommen til at kontakte os via kontaktsiden, hvis du er interesseret i én af vores ragdollkillinger. Vi modtager dog først besøg efter uge 39, hvor killingerne er en månedstid gamle.
|
|
| Vi får allertidligst killinger igen i august 2025 | 24 Apr 2025 |
|
Kære interesserede killingekøbere, Vi får utroligt mange henvendelser omkring killinger, men desværre er de planlagte parringer her i foråret ikke blevet til noget hos os. Vi har besluttet, at vi i år vil på sommerferie, og derfor foretager vi først parringer igen efter 15. juni 2025, så vi ikke har drægtige hunkatte eller små killinger, når vi ikke selv er hjemme til at passe på dem. Vi vil allertidligst få killinger igen i august, så vi lukker derfor ned for besøg for en periode og vil kun sporadisk svare på henvendelser om killinger. Har du været på besøg, og er du vores venteliste, så gemmer vi selvfølgelig dine oplysninger og giver dig besked, når vi har godt nyt om killinger. Skriv meget gerne til os, hvis du finder en killing et andet sted. |
|
| 1-5 af 386 | Næste side » |